Om-sorgen.dk

Du er her: Velkommen Nyt fra om-sorgen.dk Rørende morgen i Go'morgen Danmark
onsdag den17oktober 2018

Nyt fra om-sorgen.dk

Rørende morgen i Go'morgen Danmark

For knap et år siden meldte jeg mig til et arrangement, hvor Odense Symfoniorkester inviterede fynboerne ind til at fortælle livshistorier. Disse livshistorier skulle bruges som inspiration til symfonien Musiske Rejser.

Jeg blev meget overrasket, da jeg blev ringet op forleden dag og spurgt, om jeg ville deltage i Go'morgen Danmark lørdag morgen og fortælle om min dødfødte søn og om mit bidrag til symfonien Musiske Rejser. Jeg blev virkelig rørt og stolt. Selvfølgelig ville jeg det. Det hele løb af stablen i Tivoli i København i morges.

En anden deltager og jeg havde med vores historier om det at miste inspireret til en del af symfonien. Vi blev begge interviewet og bagefter blev vi præsenteret for en lille intimkoncert med netop denne del af symfonien. Det var virkelig stort og meget rørende, at sorgen og følelserne er blevet omsat til noget musisk kreativt og endda udbredt til hele landet i live-tv. Jeg syens, det er helt fantastisk, at min lille søn får denne anerkendelse, selvom han ikke her er mere - et stykke musik inspireret af blandt andet hans og min historie. Jeg er meget taknemmelig.

At jeg skulle miste min søn er fuldstændig meningsløst, men det er dog meget betydningsfuldt for mit liv i dag - tak!