Om-sorgen.dk

Du er her: Velkommen Nyt fra om-sorgen.dk Hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød
onsdag den16juni 2021

Nyt fra om-sorgen.dk

Hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød

Borgerforslag om hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød vedtaget

Folketinget har netop vedtaget et meget vigtigt beslutningsforslag, der er fremsat på baggrund af borgerforslaget "Hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød!"

Forslaget går ud på, at sundhedsplejersker skal tilbydes efteruddannelse i at kunne yde støtte og give praktisk hjælp til forældre, som mister deres barn ved uventet død. Hjælpen kan bl.a. bestå i at vurdere, om der er behov for psykologhjælp til forældre eller andre børn i familien, bistå med at søge sygeorlov eller undersøge eventuel forsikringsdækning.

Borgerforslaget blev vedtaget med 91 stemmer, der stemte for forslaget.

Vedtagelsen af dette borgerforslag bliver forhåbentlig medvirkende til, at sundhedsplejersker får den nødvendige uddannelse til at hjælpe forældre, der mister et spædbarn. Når vi som forældre mister et barn, kan det være utrolig svært at finde overskuddet til at række hånden ud og bede om hjælp fra både systemet og de nære relationer. Men at få hjælp kan være afgørende for hurtigere at finde fodfæste i livet igen samt at vende tilbage til arbejdsmarkedet lidt hurtigere end forventet. At blive mødt med støtte, en hjælpende hånd, empati og respekt i denne situation er altafgørende for at gennemleve så sønderlemmende en sorg, det er, at miste et barn.